loading

Forsamlingshuset

Fakta

Talent-Reumert

Forsamlingshusets dramatiker Julie Maj Jakobsen modtog i foråret 2012 en talent-Reumert for FORSAMLINGSHUSET.

Den Fynske Kulturpris

Forestillingen blev i 2011 indstillet til Den Fynske Kulturpris og kåret som årets næst vigtigste kulturbegivenhed på Fyn.

Forsamlingshuset er optaget i Garantiordningen.
Forestillingen har spillet ude i Forsamlingshuse, i medborgersale samt i reelle teatersale. Opstillingen tomt rum med borde og stole i hesteskoformation.

Spilleperiode

September 2017 og Maj - Juni 2018

Spilletid

1 time 45 min

Medvirkende

Instruktør

Minna Johannesson

Dramatiker

Julie Maj Jakobsen

Scenograf

Lea Burrows

På scenen

Martin Geertz, Line Bie Rosenstjerne

Lyddesigner og komponist

Johannes Smed

Ide og teaterchef

Lasse Bo Handberg

Producent

Baggårdteatret turne og salg Alias Teaterproduktion.

En totalteaterforestilling med kaffe og kage. To skuespillere spiller alle roller i en fortælling om en række menneskeskæbner, der vikles ind i hinanden og forsamlingshusets 120 år lange historie. Spillet foregår omkring-, på- og under det festdækkede kaffebord, som publikum sidder omkring.

”Vi spiller forestillingen i fuldt dagslys, og vi er helt tæt på publikum! Der er ingen teaterillusion at gemme sig bag. Publikum er så stor en del af forestillingen, at den på en måde er noget vi skaber sammen” (Martin Geertz)

Forestillingens handling tager udgangspunkt i 4 fester: en barnedåb, en konfirmation, et bryllup og en begravelse. Publikum tages med på en rejse gennem livets store overgange og rundt i hele følelsesregistret: glæde, forelskelse, jalousi, frygt, vrede og sorg. En spidende og humoristisk Danmarkskrønike som sætter fokus hvad danskhed er på godt og ondt.

Forestillingen blev produceret i 2011 på Baggård Teatret. Forestillingen har været på 5 turneer rundt i hele landet. Men det gør den ikke mindre relevant.

”Vi har mødt en enorm åbenhed over hele landet. Folk indlever sig og digter med, græder og griner. Det er virkelig en forestilling, der viser, at der stadig er meget vi er fælles om, om vi så bor i Lemvig, på Stevns eller på Halmtorvet.” (Martin Geertz)

Alias Teaterproduktion og BaggårdTeatret har indgået et samarbejde om forestillingen Forsamlingshuset. Forestillingen blev produceret på BaggårdTeatret i sæson 2011 og har efterfølgende været på fem turneer i BaggårdTeatrets regi. Seneste turne var i foråret 2014. Alias Teaterproduktion står for turne på Forsamlingshuset.

Et følelses- og stemnings -bombardement

Fyns Amts Avis