loading

3 brødre

Medvirkende

Instruktør

Anders Lundorph

Manuskript

Anton Tjekhov, bearbejdet af Line Bie Rosenstjerne, Morten Christensen og Martin Geertz

Scenograf

Adalsteinn Stefansson

Tunesalg

Janne Hovmand Storm

På scenen

Lane Lind, Meike Bahnsen, Stine Schrøder Jensen, Line Bie Rosenstjerne, Johanne Dal-Lewkovitch, Solvej K. Christiansen, Christine Gjerulff, Morten Christensen, Martin Geertz og Joen Højerslev

Producent

Christina Kann

De 3 brødre sidder uhjælpeligt fast i barndomshjemmets sofa. Hvad sker der, når du bytter om på kvinder og mænd i Tjekhovs klassiker Tre Søstre? Og hvad nu hvis de 3 brødre befinder sig i et af Danmarks randområder, hvorfra mange af kvinderne for længst er flygtet for at få sig et liv med uddannelse, nye muligheder og succesrige mænd? Hvad nu hvis de 3 brødre længes efter den perfekte kvinde, det spændende job og den levende storby København? De dagdrømmer hver eneste dag, men sidder uhjælpeligt fast i barndomshjemmets sofa. Det er tragisk! Men også hylende morsomt, når instruktør Anders Lundorph iscenesætter 3 BRØDRE som en komedie med farcelignende, groteske situationer.

Måske kender du de 3 brødre? Ole der føler sig gammel og udmattet som 33-årig. Ivan, der ikke ser de forelskede kvinder omkring sig, men er overbevist om, at drømmepigen findes i København. Mads, der blev gift som 18 årig og har fortrudt det, og lige som sine brødre ikke forstår søsteren Andrea. Hun har giftet sig med den, hun elsker og føler hendes arbejde i regionsrådet er meningsfuldt. Hvorfor lever hun sådan et middelmådigt liv, når hun havde evnerne til at blive professor i den forjættede by København?

Om Tjekhovs Tre Søstre. I 1901 skrev Anton Tjekhov en af sine største tragiske komedier Tre Søstre. Det er fortællingen om tre søstres længsel efter at finde lykken og mening i livet et andet sted end i den provinsby, de bor i. De finder ikke det, de længes efter og deres tomme liv fortsætter. Tjekhovs klassikere var oprindeligt komedier, men iscenesættes i Danmark ofte med fokus på deres tragiske temaer. 3 BRØDRE iscenesættes som en komedie.

Forestillingen 3 BRØDRE er en co-produktion mellem Alias Teaterproduktion og Republique. Samarbejdet begyndte allerede i 2011 med den moderne opsætning af Shakespeare-klassikeren OTHELLO.

Forestillingen blev støttet af Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Oda og Hans Svenningsens Fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Bikubenfonden og Statens Kunstråds Scenekunstudvalg.

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale til 3Brødre kan hentes her.

3Brødre er meget morsomt tænkt og fremstillet og ikke uden aktuel snert

Tilværelsens problemer har skiftet køn. Genialt greb.
Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis